Det negative rum:

Negative flader er de områder, der omgiver positive former, og som har kanter tilfælles med disse.

Det negative fladerum afgrænses ved de ydre kanter af formatet.

Det negative rum, er mellem hans ben  ⇒
, og mellem hans venstre ben og støtte pind og skindet.

Det negative rum i kunst er rummet omkring og mellem emnerne i et billede.

Negativt rum kan være mest tydeligt, når rummet omkring et emne, og ikke emnet selv, danner en interessant eller kunstnerisk relevant form, og sådant rum er lejlighedsvis brugt til kunstnerisk virkning som den “rigtige” genstand for et billede.

I et sort-hvid billede er et emne normalt afbildet i sort og rummet omkring det er tomt (hvidt), derved bliver det en silhuet af emnet.

Byttes farverne imidlertid om, så rummet omkring motivet er sort og motivet i sig selv er tomt, er virkningen at det negative rum bliver tydeligt, idet det danner former rundt om emnet.

Dette kaldes “figur-grund perception” (Rubins vase).

Elementer i et billede, der distraherer opfattelsen af emnet, eller i tilfælde af fotografi, objekter i samme fokusplan, betragtes ikke som negative rum.

Negative rum kan bruges til at skildre et emne i en valgt medium ved at vise alt omkring emnet, men ikke emnet i sig selv. Brug af negative rum vil producere en silhuet af emnet.

Brugen af lige så meget negativt rum i en komposition – for at afbalancere det positive rum – anses af mange som godt design.

Dette grundlæggende og ofte oversete princip i design giver øjet et “sted at hvile”, en øgning af en kompositionens appel på en subtil måde.

Udtrykket bruges også af musikere til at angive stilhed i et stykke musik.

Et andet billede af Rubins vase.

Alt efter om du ser sort eller hvid vil synsintrykket ændre sig, fra en vase til to ansigter der ser på hinanden.