Supertanker: Alle regnbuens farver – og lidt til
Når vi ser en regnbue, ser de fleste seks farver, nemlig rød, orange, gul, grøn, blå og violet.
Men hvis man er farveblind, ser man noget andet. Og hvis hunde kiggede på regnbuer, ville de se blå og grøn samt en anelse gul.
Med Kant, kan man spørge om farverne ER i sig selv, i verden, eller om de opstår for os, i vores bevidsthed; noget som filosoffen og kunstneren Goethe undersøgte meget intenst. Og Alexander Baumgarten insisterede på at skønhed er betinget af erfaring og indsigt.
Vi giver også farverne betydning: Rød er passion eller fare. Gul symboliserer falskhed, men er også den farve, der ligger tættest på det ubrudte, hvide lys og dermed lig med renhed. Beige er overklassens farve.
Og den sorteste sorte, verden endnu har set, er Vantasort, og betragtes af nogle som djævlens værk.
Farverne har eksistentiel betydning.
Farvernes sprog
– EN NY BOG AF ISABELLA KOBYLINSKI
Det er en lille bog på 63 sider, men forfatteren når vidt omkring. Primær-, sekundær- og tertiær-farverne gennemgås, varme og kolde farver defineres, den sorte og hvide farves egenskaber beskrives, og de grå nuancer og jordfarverne omtales, for så at blive sat op i forskellige venskabspar, hvor man for alvor kan se hvilke farver der harmonerer eller kontrasterer. Kobylinski vier også et kapitel til maleriets rytme og penselstrøg, samt lidt gængs farveteori, og afslutter bogen med en kort beskrivelse af sin egen rejse i det kreative liv. Når man undervejs i bogen ser eksempler på Isabelle Kobylinskis egne værker ser man tydeligt, at hun behersker farverne på en usædvanlig gennemarbejdet måde, og at hendes værker fremstår rolige og bløde rent koloristisk.
GUL bliver forælder sammen med BLÅ og ”miraklet GRØN kommer til verden. Et roligere barn er svært at finde.
Fra starten er grøn social, medfølende og kærlig”… men GUL forelsker sig også i RØD, efter at have slået op med blå, og snart opstår ORANGE som en hidsig, utålmodig, charmerende og energisk lille baby.
Sådan er tonen og sproget i denne herlige lille bog om farver. Isabelle Kobylinski sidestiller, som i shamanismen f.eks., farverne med dyr, planter og mennesker, og ser dem som bærende på et individuelt væsen som en personlig evne. Således er primærfarverne GUL, BLÅ OG RØD henholdsvis energisk og legesyg, spirituel og beroligende, og viljestærk og aktiv.
RØD er f.eks. også scoringens farve! ”En lille uforpligtende affære. Hvor rød neglelak og en rød Ferrari indgår som en betingelse”. Jeg klukker når jeg læser sådanne sætninger. Så ved man at man ikke er i gang med en traditionel farvelærebog.
Og SORT! Den beskrives slet ikke som vi ofte forenklet forfalder til, nemlig som dyster og tung. Sort underlægger sig faktisk alle andre farver i et maleri. Fortællingen i et billede forstærkes og fremhæves hvis du bruger sort som underliggende kontrast. Sort er en solid ven, den er beskyttende og en god lytter med sit nærvær, skriver Kobylinski.
Dette er en bog for alle. Kunstnere, designere, kunstinteresserede og videbegærlige. Kobylinski behandler både de fysiske, spirituelle, sociale og intellektuelle vinkler af farverne . Deres slægtskaber og venskaber er også en del af hendes interesse skriver hun i indledningen.
FARVER SOM SYMBOLER Et symbol træder i stedet for genstanden selv. Og farven symboliserer ligeledes genstanden eller følelsen. Man kan også sige at farver i denne bog optræder som en art personer, med egne egenskaber og agendaer. Prøv blot at eftergøre den øvelse, Isabelle Kobylinski laver med sine elever:
”Hvilken farve har New York for dig?”
”Hvilken farve har Gud?”. Vi har alle personlige forbindelser mellem farve og symbol – for nogle vil rød være kærlighed og for andre blod. Men der gives også nogle mere almene, interkulturelle betydninger, som farverne læner sig op ad i vores individuelle fortolkninger.
FARVERNES FERIEREJSER Kobylinski fabulerer også over hvor hver enkelt farve ”hører til” eller rejser hen når den tager på ferie. GUL tager med hvorhen det skal være – eventyrlysten og forelsket i alle kulturer som den er. BLÅ går langt udenom charterrejser, den booker sig tit ind på den samme destination igen og igen og sidder tilbagetrukket på sin stamcafé og nipper til sin kaffe, mens den iagttager livets mylder i værdig ro. RØD skal på kasino, drikke kolde drinks og have fri Wi-Fi på hotellet, kommunikerende som den er. Den elsker dog også at rejse og er ikke bleg for at tage på Trekking i Himalaya, blot det er anderledes og passioneret er rød frisk.
ORANGE vil ikke gå glip af noget. Den kunne finde på at tage til månen, hvis det var. Hvis mindre må gøre det, tager den på interrail. GRØN er til ”begge dele” – både eventyr, dybde og ro. Da den har gul og blå som forældre kan den lide lidt af hvert, men den er en meget behagelig og positiv rejsepartner.
VIOLET søger naturligvis visdom, spirituel som den er. Den tager på kloster-retreats eller rejser til glemte kultur. Da SORT indeholder alle farver ved man aldrig hvor den vil hen på ferie – den kan lide det hele, hvorimod HVID anser den indre rejse for langt vigtigere og interessant end den ydre. Når man læser om disse rejsekufferter og deres indhold tænker man: Selvfølgelig – det er jo også det jeg forbinder med den farve.
Så Kobylinskis intuitive forståelse af farvens væsen synes almengyldig, genkendelig og samtidig jordnær og humoristisk.